Archive for the ‘Kultur’ Category

Loy Krathong

november 27, 2007

Lørdag d. 24 november blev der fejret Loy Krathong i Thailand. Loy Krathong er en gammel tradition der bliver afholdt ved fuldmåne i den 12 lunære måned. Det svarer som regel til midt i november.

Loy Krathong betyder nærmest flydende båd.  Krathongen er en lille båd lavet af bananblade som man pynter med blomster, mønter, røgelsespinde og lys. Man sætter Krathongen i vandet mens man afgiver et ønske.

 Med til festivalen hører også skønhedskonkurrencer, fyrværkeri og ballonopsendelser.

Loy Krathong er en smuk begivenhed som man bør opleve hvis man er i Thailand på dette tidspunkt.